Stemningsreportage fra Årets Gericke 2011

Begivenheder 20. september, 2011 2 Kommentarer

Den 11. September var der Årets Gericke – Årets Ret. Arrangementet afholdes af Foreningen af Danske Madanmeldere og hylder årets bedste præstationer på den danske restaurantscene. Jeg var så heldig at blive inviteret til middagen, hvor vinderne skulle afsløres, og det blev en dejlig aften med sjove indslag, god mad og dejlig vin.

Især for måden må jeg give en stor klapsalve. Den blev serveret af Mikkel Marschall fra formel B, Daniel Kruse fra Stammersbade Badehotel og Nicolai Nørregaard fra Kadeau – de to sidstnævnte fra Bornholm. Derfor passede aftenens menu, Bornholm, Bornholm, Bornholm, også glimrende til denne aftenen. Til omkring 300 mennesker var det dybt imponerende, at de var i stand til at lave retter på det niveau, som de gjorde: knivskarpe, god timing og velsmag. Tak for det! I løbet af indlægget kan du se, hvilke retter vi fik.

Sør’me om vi ikke blev spist af med torskerogn på dåse som appetizer!
Det var naturligvis en snyder – Rettens var ‘Saltgrøner Torsk – Gudhjemmedyppe – Røget flæsk fra Hallegaard’. En dejlig lille starter, som var flot anrettet.
‘Stegte sild i eddike – Hans Aages Kartofler – Stikkelsbærgelé – Lehnsgaard Rapsolie’. En fortolkning af den klassiske stegte sild, som var flot pyntet med den dekorerede knækbrødsflage.

Forholdet mellem kokke og anmeldere er lidt af et hade-/kærlighedsforhold. På den ene side kan anmelderne give restauranterne dødsstødet med en negativ anmeldelse, og på den anden side lovpriser de ofte de dygtige restauranter med topkarakterer, som omvendt kan sikre stedet et godt image langt ud i fremtiden. På denne aften var det glade humør tydeligvis i højsædet, og der var plads til spøg og drilleri, ikke mindst fra aftenens fremragende konferencier Adam Price. Da årets bistro skulle kåres, blev Francis Cardenau, køkkenchef på Le Sommelier, hevet op på scenen. Han var virkelig i hopla, og han fik både mobbet sin kollega Jesper Boelskifte for at have fået fedtchok under en foie gras-smagning. Samtidigt fik den kære franskmand agiteret for, at foie gras sagtens kan bruges som smør – Adam Price virkede ikke afvisende over for ideen.

Hovedrettens kødindslag kom ind på denne oversavede træstamme, liggende på et lag af brændende gran; tungt, men flot.
Hovedretten, som den tog sig ud, efter at gryderne havde været rundt: Bryst af Bornholmergris – Bornholmerhane hjerter – Svampe – Sauce på haler & Bornholmsk most. Saucen var ekstremt lækker, og de små stykker af hanehjerter deri fuldendte den runde og kraftige sauce.

Efterfølgende kom de nominerede op på scenen, heriblandt Lisbeth og Bo Jacobsen med Paustian. Bo Jacobsen er en stor mand, og i mængden forsvandt Francis Cardenau. Adam Price sluttede med at konkludere, at Francis Cardenau – apropos foie gras – var på størrelse med Bo Jacobsens lever.

Under samme kategori var Cofocos Oysters&Grill nomineret. Det var Berlingskes Søren Frank, der havde nomineret dem. Dette på trods af, at han ikke så få gange fik konstateret, at det formentligt var den grimmeste restaurant i byen. Han understregede, at han synes, at de serverer skøn mad. Personligt vil jeg give Cofoco stor ros for den indsats, de gør på den danske restaurantscene. Det har gjort det nemmere for mange at gå ud at spise god mad til en meget rimelig pris.

Bornzola fra St. Clemens – Nyslynget Honning – Æbler. En fin, lille osteanretning. Bornzola minder, ikke overraskende, en del om gorgonzola, som er cremet og ret sød i smagen.

Under alle kategorier var der ekstremt dygtige folk og flotte retter, og alle nomineringer blev serveret med begejstrede og underholdende motiveringer fra de anmeldere, som havde indstillet til priserne.

‘Blåbær fra Arnager’ – fri leg fra kokkenes side med blåbær som bærende ingrediens. Jeg var særligt glad for den lilla kuppel i højre hjørne; det var en blåbærmousse, som var frosset ned, dyppet i blåbærgele og tøet op igen. Fin detalje, som jeg skal have prøvet af på et tidspunkt.
‘Bornholmsk Mejeri’ – Sidste ret, som centrerede sig om bornholmske mælkeprodukter, heriblandt kærnemælk, som gav et syrligt pift til retten.

Efter middagen havde Jørgen Krüff, vinimportør og indehaver af L’esprit du Vin, sørget for en dejlig champagnebar, som talte flere dejlige champagner, som kun var med til at gøre den gode stemning endnu bedre. Jeg håber, at kunne bringe mere om Jørgen Krüff og hans vine ved en senere lejlighed.

Der er ingen tvivl om, at det danske gastronomiske niveau er meget højt i øjeblikket, og forhåbentligt vil det smitte endnu mere af på danskernes madkultur. Jeg ser i hvert fald frem til at følge kokke, tjenere og restauranter i det kommende år.

  • Er pænt misundelig på, at du var med denne aften! 🙂

    • Feinschmeckeren

      Det var også en fornøjelse af de større – ligeså var den forgangne weekend; tak for sidst!