Der er noget i gære i den nordiske ølbranche

Begivenheder 24. januar, 2014 0 Kommentarer

Vi har på feinschmeckeren.dk igen fået æren af at kunne præsentere en passioneret gæsteblogger. Denne gang er det Danny Mastrup, pressechef hos Æ’ Bryglaug, der beriger os med interessant nyt omkring et spændende, nyt ølprojekt ved navnet Ny Nordisk Øl. Danny, ordet er dit!

I torsdags var nogle af Nordens mest eksperimenterende bryggere samlet i en lille kælderbar på Østerbro. Her var 15 øl stillet frem til en smagning, der sikkert aldrig er set magen til før. Æ’ Bryglaugs pressechef og ølskribent, Danny Mastrup, var med på en smager, da de første erfaringer fra Ny Nordisk Øl skulle høstes.

Tekst og foto: Danny Mastrup

Mange af øllene havde ikke etiketter på, da der var tale om forsøgsbryg, som ikke skal i handlen.
Mange af øllene havde ikke etiketter på, da der var tale om forsøgsbryg, som ikke skal i handlen.

I Tyskland har de deres weissbier, England forkæler os med ales og portere, mens Belgien har deres skønne spontangærede øl og hovedparten af de verdensberømte trappistbryggerier. I Danmark er vi også gode til at lave øl. Ja, vi er nærmest en ølnation efterhånden, så det er lidt trist, at vi formentlig mest er kendt for Carlsberg, hvilket efter min bedste overbevisning skyldes deres markedsføring og billige priser frem for en kompleks smag.

Selvfølgelig skal vi i Norden også have vores egen øltype, og det har tre gæve øl-eksperter sat skub i. Anders Kissmeyer (Brygmester hos Kissmeyer Beer & Brewing), Per Kølster (Kølster Malt og Øl) og Christian Andersen (Ølblogger) er tovholderne bag ølrevolutionen ved navn Ny Nordisk Øl. Med sig har de en hel flok interesserede bryggere og håndbryggere, der har valgt at eksperimentere og give deres bud på en ny nordisk øl.

Bryggere vil kopiere det nordiske køkken
Målet er at skabe en øltype, der forbindes med Norden. Som man sikkert kan gætte, er inspirationen hentet hos Det Nye Nordiske Køkken, som har nydt stor succes gennem de seneste par år. Som det gør sig gældende i maden, så er der også i øllet lagt vægt på, at ingredienserne skal være lokale.

”Vi er blevet så dygtige til at lave øl i Danmark, at vi nu må vende blikket indad og se på, hvad vi har af ingredienser at arbejde med herhjemme. Hvis man kan det nordiske køkken, så kan vi også med øllet”, siger Anders Kissmeyer.

Det er dog ikke Anders Kissmeyer, Per Kølster og Christian Andersen, der står med ansvaret alene. Faktisk er deres job i høj grad at koordinere projektet, for der er stor interesse fra bryggere i hele norden, som har valgt at lave forsøgsbryg for at udforske mulighederne for denne øltype.

Første skridt i retningen mod en ny nordisk øl var at lave forsøgsbryg uden humle. Den bittergivende slyngplante bliver nemlig importeret i stor stil fra England, Tyskland, Tjekkiet, USA og New Zealand; men vi har i Norden masser af bitre planter, rødder og urter, som vi er vant til at smide i vores snaps. Spørgsmålet er bare, hvordan disse ingredienser smager i øl.

En helt speciel ølsmagning

10 forskellige bryggere har eksperimenteret med denne tankegang, og i torsdag blev der smagt på resultaterne for at se, om vores nordiske bittergivere kan stå distancen i ølproduktion. I en lille hyggelig ølkælder på Østerbro blev der åbnet flasker uden etiketter og diskuteret smagsnoter, som man ikke tidligere har stødt på i øl.

Blandt bryggerne var kendte navne som fynske Munkebo, Thisted Bryghus og Ikast Mikrobryg, men også amatørbryggere var dukket op med deres bud på flaske.
Kreativiteten har virkelig boblet hos de tilmeldte, for i øllene kunne man blandt andet smage strandmalurt, hø, hyben, lyng, rønnebær, havtorn, multebær, enetræ, sortebær, burrerod og tidselknopper og meget mere.

Ikast Mikrobryg havde fire øl med. Denne øl hed fem meter vejkant, da bryggeren har brugt, hvad han kunne finde på fem meter. Han fandt tidselknopper, lyngblomst, hypenroser og syre.
Ikast Mikrobryg havde fire øl med. Denne øl hed fem meter vejkant, da bryggeren har brugt, hvad han kunne finde på fem meter. Han fandt tidselknopper, lyngblomst, hypenroser og syre.

Sure, søde, bitre og ubeskrivelig mærkelige øl

Smagsoplevelsen var mildt sagt en blandet fornøjelse. Mange af bryggerne havde taget deres første og eneste forsøgsbryg med, og derfor var opskrifterne ikke gennemprøvet. Det betød, at enkelte bryg var en smule kedelige, fordi det helt enkelt kan være svært at dosere en ny råvare, man ikke har prøvet før.
Til gengæld var andre så vilde i smagen, at visdomstænderne hoppede og mundvandet blev tyndt. Blandt andet havde Thisted Bryghus en øl, hvor bitterheden fra malurt var ret så gennemtrængende og mindede lidt om smagen af Gammel Dansk.

Selvfølgelig var der også bryggere, som havde ramt plet og fremstillet nogle øl, der vakte stor begejstring blandt de mange kræsne tunger. Det er vel den største ros, man kan få, når man er omgivet af kollegaer og konkurrenter.

En af de heldige eller dygtige var Mads fra Ikast Mikrobryg. Han havde ved hjælp af blandt andet røllike og lyng fundet en bitterhed og en syre, der lagde sig lidt op af de spontangærede belgiske øl. Det fik de omkring 50 fremmødte til at slikke sig om munden.

Desværre fortalte Mads efterfølgende undertegnede, at øllene ikke ville blive sat i produktion, da der ikke ville være aftagere til så markant en øl. Til gengæld blev hans viden videregivet, og måske er vi heldige, at andre tager kampen op med røllike.

Netop delingen af viden og erfaring er hele humlen i projekt Ny Nordisk Øl. Bryggerne opfordres til at dele både opskrifter og processen, når de laver forsøgsøl til projektet. Derfor blev alles opskrifter efterfølgende lagt på nettet, så alle kan få glæde af dem.

Projektet ender aldrig

Der vil fremover også blive arbejdet med øl uden humle, men Ny Nordisk Øl vil også afprøve andre områder i jagten på en ny øltype. Blandt andet skal der findes en ’ny dansk ølgær’, hvilket fynske Munkebo allerede er godt i gang med, og så vil Ny Nordisk Øl også have kigget på mulighederne for at bruge æbler i ølbrygningen. Der er mange gode, gamle danske æblesorter, og denne ingrediens er af en uvis grund ikke så brugt i ølverdenen. Hvem ved? Måske er æbler nøglen til noget helt specielt, som vi i Norden kan kalde vores.

Det er endnu for tidligt at sige, hvornår man er i mål, og det er ifølge Anders Kissmeyer heller ikke så vigtigt.

”Det kan godt være, at det lyder lidt popsmart, men målet er aldrig at komme i mål. Processen må aldrig holde op, for vi skal blive ved med at eksperimentere med de råvarer, vi har til rådighed. Det kan være, at vi om fem år kan begynde at klassificere, men indtil da skal vi ikke sætte bånd på os selv. Det må ikke blive Reinheitsgebot”, siger han.

Et af de mere bemærkelsesværdige bryggerier var Kunstbryggeriet Far og Søn. De er støttet med kunstmidler og har specialiseret sig i at brygge til ferniseringer og digtoplæsninger. Det betyder ofte lidt skøre øl, hvor der tidligere blandt andet er benyttet kussehår og brystmælk. Denne medbragte øl var tilsat burrerod, som er roden af den plante, man kender bedst fra de små grønne knopper, der sidder fast i ens tøj om sommeren.
Et af de mere bemærkelsesværdige bryggerier var Kunstbryggeriet Far og Søn. De er støttet med kunstmidler og har specialiseret sig i at brygge til ferniseringer og digtoplæsninger. Det betyder ofte lidt skøre øl, hvor der tidligere blandt andet er benyttet kvindelig kønsbehåring og brystmælk. Denne medbragte øl var tilsat burrerod, som er roden af den plante, man kender bedst fra de små grønne knopper, der sidder fast i ens tøj om sommeren.

Et helt klart delmål er dog at stable en stor konference på benene, hvor den nordiske ølbranche er inviteret. På facebookgruppen Ny Nordisk Øl kan man læse mere om projektet og følge de forskellige bryggeres arbejde.