Restaurant Mes – prisvenlig gourmet light og original vinprofil

Anmeldelser 14. juli, 2017 0 Kommentarer

Der skal efterhånden meget til for at skille sig ud som restaurant i København. Hvor måned åbner nye, spændende koncepter, men det er også kun med til at øge konkurrencen for alle. Det er godt for os, der elsker at gå på restaurant, og samtidig kræver det, at restauranterne holder sig knivskarpe, hvis de ønsker at overleve.

En, der ikke overlevede, var restauranten Ante drevet af folkene bag Bror. Restauranten, der ellers opnåede flotte anmeldelser, måtte hurtigt lukke igen på hjørnet af Jarmer Plads, der i hvert fald i deres hænder ikke trak tilstrækkelig mange gæster til. I begyndelsen af året overtog kokken Mads Magnusson hjørnelokalet, hvor han åbnede Restaurant Mes. Mes betyder “mine” på fransk, og det er netop sine egne favoritretter og -vine, Magnusson serverer på Restaurant Mes. Madstilen er nordisk funderet med afstikkere til Asien og Sydeuropa hist og her. Vinstilen, som er yderst skarpvinklet, fokuserer på vin fra Tyskland og Jura i Frankrig, ikke mindst i tæt samarbejde med Krone Vin på Østerbro. Det er sjældent, at man ser så snævert et vinudvalg, men ligesom at man vælger en retning for sin mad, kan jeg også godt lide, at man har taget et klart valg i forhold til vinen. Og så er jeg personligt stor fan af vin fra Jura og Tyskland, så jeg er nem at overbevise. Og hører du til en af de skeptikere, der fortsat mener, at tysk vin bare er noget sødt sprøjt, så garanterer jeg dig for, at du vil være omvendt, når du forlader Restaurant Mes.

Ambitionsniveauet er højt uden at drømme om michelinstjerner, og maden befinder sig i gourmet light-segmentet. Hvad der også er light, er prisniveauet. Femrettersmenuen, som er eneste valgmulighed, koster rimelige 335 kroner. Dertil kan vælges en servering med fire snacks for yderligere 50 kroner, og det er ligeledes muligt at snige lidt modnet comté ind inden desserten for 75 kroner. Der er to vinmenuer til henholdsvis 350 og 450 kroner, som begge byder på fire glas vin.

Friteret indledning
Vi lagde ud med de fire snacks. Først var der små pakker af daikon med rygeost, der var både friske og sprøde.

restaurant mes
Daikon med rygeost og sprøde tapiokachips.

Dernæst chips af tapioka og krustader med tørret tomat. Mens krustaderne havde lige lovlig megen frituresmag, var der anderledes friskhed i de indbagte og friterede bøgehatte med fin sprødhed og umami. Alt i alt en udmærket snackrunde, men at tre ud af fire snacks var friterede, var lige i overkanten til min smag.

restaurant mes
Krustader med tørret tomat.
Friterede bøgehatte.

Skoleagurk og kammusling
Til gengæld blev det sprødt og friskt igen, da vi nåede til første ret. Under en luftig sauce baseret på sorte hvidløg og ansjos lå en tatar af kammuslinger og ved siden af knasende sprøde skoleagurker(!), der for første gang for alvor har givet mening i min tilværelse. Balancen mellem fedme og frisk saftighed sad lige i skabet, og den tilhørende Riesling Muschelkalk fra Odinstal i Pfalz gjorde med sin mineralitet og forfriskende syre kun tingene endnu bedre.

restaurant mes
Skoleagurk og kammusling i smuk forening.

Næste ret bestod af nogle af sæsonens sidste hvide asparges, der blev serveret med friske grønne ærter og en sauce på brunet smør og ponzu, og den gjorde det til at smal sag at spise vegetarisk. Alle elementer og deres friskhed kunne smages, samtidig med at saucen bidrog med dybde og kompleksitet. Bravo.

Næste ret var jeg også ganske begejstret for. På rad og række lå en skefuld pisket cremefraiche, en perlespeltotto med sprøde jordskokketern og en kuglerund confiteret æggeblomme. Serveringen blev overhældt med brunet smør og ristede hasselnødder. Retten var i sig selv delikat med sin fedme og nøddetoner fra jordskokkerne, nødderne og smørret, og da vi smagte vinen til, gav det hele mening på et højere plan. Vin jaune – gul vin – er en særlig vintype, som laves i Jura. I stedet for at toppe fadene op, lader man vinen fordampe over tid. Én liter ny vin bliver til 62 centiliter, før den er færdig, og ligesom ved indkogning af fonder, bliver smagen forstærket. Samtidig udsættes vinen for ilt, og det giver en særligt intens smag af nødder, hvilket selvsagt gav virkelig god mening i forhold til retten. Den konkrete vin var 2008 Vin Jaune fra Champ Divin, og hvor smagte den himmelsk. Ofte forsvinder frugten i oxiderede vine, men her var den imponerende nærværende. Sådan en vin bør flere vindrikkere opleve. Unikt.

Cremefraiche, perlespelt og æggeblomme.
Aftenens bedste vin, vin jaune fra Champ Divin.

Sidste salte ret bød på vildsvinekæber, der var så møre, at de kun akkurat kunne hænge sammen. Oven på lå tynde skiver schwarzwaldskinke, der med salt og røg gav endnu mere kødintensitet. Dertil var der en cremet kartoffelpuré og nye stegte løg. Saucen var baseret på ristet kyllingefond, og igen var der fuld valuta for skillingen på smagsbarometre.

Vildsvin, kartofler og nye løg.

Vi rundede aftenen af med en dessert baseret på jordbær og hvid chokolade. En jordbærsorbet, der kunne have været mere cremet og blød, var toppet med jordbærskum og grannåle, og nederst lå en creme på hvid chokolade. En udmærket dessert, der dog ikke havde helt samme gnist og spænding som de forudgående.

Jordbær, grannåle og hvid chokolade.

Er Restaurant Mes et besøg vær? Så absolut! Faktisk har stedet i den grad stamstedspotentiale takket være det overkommelige prisleje, der er særdeles konkurrencedygtigt, når man ser på madens kvalitet. Restaurant Mes lægger sig i det skarpe felt af mellemklasserestauranter sammen med steder som No. 2 og Uformel, og i min bog er den en oplagt kandidat til en bib gourmand-udmærkelse i Guide Michelin.
Er man glad for vin fra Jura og Tyskland, kan man næppe finde noget bedre sted at spise sin mad, og jeg kan kun anbefale Restaurant Mes på det varmeste.

Restaurant Mes
Jarmers Plads 1
1551 København V
Danmark
Hjemmeside