Anmeldelse: Elegant fransk bistrokøkken på Restaurant Oubæk

Anmeldelser 14. september, 2011 0 Kommentarer

I midten af august fyldte jeg 23 år. Det skulle fejres, og derfor havde jeg lokket mine forældre og to søstre fra det jyske til København for at fejre mig. Om aftenen skulle vi ud af spise; men når man er madnørd, er det ikke ’nok’, at der foreligger en aftale om at skulle ud af spise: Det er altafgørende at finde det rigtige sted, som både kan leve op til forventningerne – ikke mindst, når man har fødselsdag.

Jeg var i mit frankofile hjørne. Fransk bistromad skulle der til, så menuerne hos byens forskellige bistroer blev gransket nøje, inden valget faldt på Restaurant Oubæk i Store Kongensgade. I alt var vi otte personer, som skulle af sted, og det betød meget for mig, at jeg fandt et godt sted, når hele familien skulle med. Jeg havde læst lidt af hvert om Restaurant Oubæk, blandt andet at betjeningen kan være lettere bister. Hvad der hører fortiden til, skal jeg ikke kunne skrive om, men konklusionen for denne aften er, at stemning og service på Restaurant Oubæk er sød og venlig.

Læs også: Anmeldelse: Restaurant ET – franske bistroklassikere til perfektion

Lokalerne er af beskeden størrelse, og mit bud er, at der kan sidde omkring 40 gæster ad gangen. Derfor kører Oubæk også med double seatings for at få langet tilstrækkeligt mange tallerkner over disken. Intet ondt ord om det, men vær opmærksom på det, hvis du har planer om at bruge mere end to timer på din middag. Det havde vi, så vi bestilte bord til 20.30. Efter 20.15 er du nemlig velkommen til at blive siddende, indtil restauranten lukker.

Overskueligt og fristende

Restaurant Oubæk råder både over og stue- og kælderetage på adressen, og vi blev placeret i kælderen, hvor køkkenet også ligger. Pladsen er generelt en smule trang, men hvad gør det, når man er i godt selskab? Vi blev mødt af den unge sommelier Rasmus Amdi Larsen, som servicerede os på glimrende vis hele aftenen.

Læs også: Anmeldelse af Retour

Menukortet begrænser sig til én side og er dermed meget overskueligt. Overskueligheden skabte dog luksusproblemer hos undertegnede, for alle retter på kortet er yderst fristende. Jeg besluttede mig for at lægge ud med svamperavioli med hummer til 155 kroner. I en dyb tallerken lå fire ravioli, som var fyldt med forskellige hakkede svampe, blandt andet kantareller, og rundt om lå de samme svampe i hel, ristet form. Ligeledes lå små stykker hummer jævnt fordelt i tallerknen, og overhældt var en cremet suppe, som var skummet flot op, og tilsammen var det en flot servering. Der var ikke ét ondt ord at sætte på raviolierne, som var faste, og svampene bidrog med masser af fylde og kødsmag. Retten fås også uden hummer og koster i så fald 115 kroner, hvilket jeg vil anbefale, for hummeren smagte desværre ikke af så meget.

Det skal dog ikke afskrække folk fra at bestille retten med den halve hummer, som et familiemedlem ved bordet fik; den smagte dejligt og blev serveret på klassisk facon, flækket på langs og serveret med en syrlig mayonnaise.

Svamperavioli – en flot servering, både visuelt og smagsmæssigt.

Vi lagde ud med en flaske tysk Riesling, som jeg desværre ikke husker navnet på, men at dømme ud fra sødmen, må det have været en spätlese (tysk prædikat for sen høstning). Vi var flere, der fik svamperavioli, og til denne ret var spätlese en anelse for sød til min smag.

Klassisk bistro

På Oubæk kører de med små retter, som koster mellem 85 og 190 kroner. To retter svarer til en hovedret, og de anbefaler tre retter eller flere. Jeg havde besluttet mig for tre retter, så min ”hovedret” blev stegt due med foie gras. Jeg er svært begejstret for foie gras, og er det på kortet, så bestiller jeg det. I anledning af aldersforøgelsen var det derfor også et krav, at foie gras var at finde på menukortet.

Læs også: Ærlig fransk mad og god stemning på Østerbro

Serveringen bød på både bryst og lår fra duen, et flot stykke stegt foie gras og knoldselleri, henholdsvis som pure og i udstukket form, som var kogt kortvarigt og var dermed fast i konsistensen. En indkogt, kraftig rødvinssauce/-glace var der også på tallerknen. Due er bordeauxrød i farven og har en klar vildtsmag. Denne var både mør og saftig, og foie gras’en var stegt perfekt med en lille rå midte tilbage. Alt i alt en kraftig ret med masser af velsmag og uden de vilde udskejelser, som det hører sig til på en fransk bistro.

Mørk og kraftig mad, som jeg elsker den. Bemærk den fine skive foie gras.

Vi var godt omkring på menukortet, hvilket selvfølgelig gjorde det udfordrende at finde en vin, der dækkede alles behov. Vi var dog flere, som var hoppet på lettere kødretter og derfor ønskede rødvin i glassene. Jeg var i humør til bourgogne, og Rasmus Amdi Larsen anbefalede Clos Prieur 2007 fra Domaine Lecheneaut, lavet på 100 procent pinot noir. Meget klassisk, let Bourgogne, som i hvert fald stod fint til duen. Prisen for en flaske var 415 kroner, hvilket jeg finder yderst rimeligt. På nettet har jeg fundet den til 169 kroner, og det vil jeg betragte som et godt køb.

Jeg siger god for denne pinot noir, hvis du støder på den hos en vinhandler eller restaurant.

Menukortet indeholder de retter, som skal være på en fransk bistro, og Oubæk laver dem rigtigt flot. Retterne er tilført en elegance, som hæver klassikernes – til tider – rustikke udtryk. Blandt andre kendte retter fik bordet steak tartare med pommes frites, brisler med ærter française og kammuslinger i en dejlig cremet suppe. Alle retter var lækre, smukt anrettet og fyldt med velsmag.

Min yngste søster fik denne ret: Flotte kammuslinger, som var stegt til perfektion med en sprød, karameliseret skorpe og et saftigt indre.

God afslutning

Vi var nu nået til desserterne, som også byder på flere retter fra bistrogenrens moderkøkken. Én af de absolutte klassikere er og bliver profiteroles – små vandbakkelser, som er fyldt med vanilleis og overhældt med chokoladesauce. Simpelt og yderst komfortabelt.  Jeg havde udset mig denne servering hjemmefra, og jeg glædede mig til at se, hvordan Oubæk beherskede den. Ind kom tre profiteroles, som enkeltvist var lidt større end en golfbold. De var fyldt med en dejlig vanilleis, som var cremet og rar. Ved siden af kom en lille kobbergryde med varm, mørk chokoladesauce, som havde en god bitterhed og styrke, som rundede desserten dejligt af. Rundt ved bordet blev der også serveret sorbet, petit fours og en bær-og karameldessert, og alle smagte upåklageligt.

I ren begejstring nåede jeg at molestrere de fine profiteroles, men det er på sin vis et godt tegn.

Konklusionen er, at Restaurant Oubæk er en bistro, som er tro mod sin genre. Du bliver ikke udfordret med vilde råvarer og avantgardistiske teknikker. Til gengæld får du masser af velsmag – det er mad, som du bliver glad af at spise, og det er det, en restaurant som Oubæk skal kunne. Tilmed bliver retterne serveret i et jævnt og flydende tempo, som gør, at du har tid til at fordøje maden. Og selvom det er fransk, behøver du ikke at frygte, at retterne er for små. Tre retter passede fint til undertegnede og de andre ved bordet. Der var ingen svipsere eller bister betjening denne aften, så der lyder en klar anbefaling fra undertegnede og de syv medspisere ved bordet.

Læs også: Her er årets bistro 2012