Bastard fra Malmø under Knippelsbro

Anbefalinger 9. august, 2016 0 Kommentarer
bastard-malmø
Området under Knippelsbro på christianshavnsiden danner en hyggelig ramme om de udendørs langbordsmiddage.

Selv om Copenhagen Cooking først officielt begynder d. 19. august, er der allerede nu arrangementer på programmet. Et af dem, jeg spår stor succes er langbordmiddagene under Knippelsbro, hvor vinimportøren Rosforth & Rosforth har sin vinbutik. Dem har VisitSweden allieret sig med over de næste uger, hvor de skånske restauranter Bastard, Bord 13 og Daniel Berlin på skift indtager køkkenet.

I aftes havde jeg fornøjelsen af at deltage på Bastards første aften. De er ligeledes på plettet i aften og i morgen, altså d. 9. og 10. august. Sidstnævnte dag er udsolgt, mens der stadig er billetter til i aften, og dem ville jeg ikke tøve med at byde ind på, hvis jeg var dig. Alternativt tager Bord 13 over fra d. 15.-17. august, mens Daniel Berlin runder af d. 22.-23. august.

Bastard ligger i Malmø og er en form for gastropub, hvor god, simpel mad og afslappet stemning er i højsædet. Der er i høj grad tale om deleserveringer i restauranten, der i Guide Michelin er udmærket med en bib gourmand, guidens god til prisen-kategori.

Råvarerne kommer fra lokale producenter under gode betingelser, eksempelvis den saftige frilandsgris fra Linderöd. Der skal lyde en klar anbefaling herfra. Prisen per person er 700 kroner og inkluderer seks serveringer og rigelig vin leveret af Rosforth & Rosforth. De penge er godt givet ud, for der er tale om god, ærlig mad af de bedste råvarer uden unødvendige pyntegenstande. Ligeledes er det en chance for at møde andre madglade typer ved det store langbord. Billetterne kan købes her.

Se billeder fra aftenen herunder.

bastard-malmø
Ejer og køkkenchef hos Bastard, Andreas Dahlberg, byder velkommen.
bastard
Hjemmelavet charcuteri.
P1250847
Indbagt pate med pickles.
P1250848
Frisk sommersalat med tomater, hindbær og gedefriskost.
P1250851
Eminent porchetta af gris fra Linderöd med stegte kantareller og små zucchinier.
P1250864
Liv og glade dage ved langbordet.
P1250865
Vin og lygter.
P1250868
36 måneder gammel herrgårdsost med kirsebærsirup og rå honning.
P1250871
Kirsebær- og mandeltærte med cremefraiche. Simpelt og hyggelig afslutning på en flot aften under Knippelsbro.

feinschmeckeren.dk var inviteret af Copenhagen Cooking.